Nyheder‎ > ‎Nyt‎ > ‎

Bortskaffelse af juletræer

indsendt 25. dec. 2013 03.42 af Carsten Hougs Lind   [ opdateret 15. jan. 2014 08.37 ]
Opdatering 15. januar 2014:
Afhentningsordningen viste sig at være en ret dårlig oplevelse, idet både juletræsfødder og juletræer i affaldsposer blev efterladt af renovationsfolkene. Det er i sig selv ikke overraskende, da juletræerne køres videre til kompostering.
 
Om juletræsfødder kan man sige at instruksen nedenfor var rimelig klar - så den er der altså nogen (3 husstande) som har valgt at ignorere.
Plastposer var ikke nævnt i instruksen, så her bliver instruksen næste år, at i det omfang juletræer klippes op, skal de lægges ud i bundter med en snor omkring eller i papirsække (som accepteres til kompostering).
 
En stor tak til Ninna og Egan for på eget initiativ at køre efterladte poser med gran og juletræsfødder på genbrugsstationen og for at feje og rydde op ved transformatorstationen.
 
*************************************************************************
 
Efter denne jul kan juletræer som i tidligere år stilles i gården til nr. 5 ved transformatorstationen, hvorefter der bestilles afhentning.
Der er følgende krav - HUSK det venligst:
- al julepynt er fjernet
- en evt. fod er taget af (og fjernet på anden måde)
- træet er skåret ned i stykker på maks. 120 cm
 
Ordningen gælder januar måned ud. Læs evt. mere her.
Comments