I dag har REBO (VVS) været her, for at koble centralvarmen til, men det lykkedes desværre ikke i første omgang. Anlægget er fyldt om med varmt vand direkte fra Københavns Energi (såkaldt spædevand), men det bliver snart koldt igen, da vores cirkulationspumper ikke fungerer. Hver gang punperne bliver sat i gang, slår HFI relæet fra, så der er åbenbart sket noget i forbindelse med skybruddet den 2. juli, hvor varmecentralen var oversvømmet i højden ca. 140 cm. REBO har nu tilkaldt elektriker, der skal finde fejlen, og måske skifte nogle dele ud. Så der bliver først varme i centralanlægget tidligst fredag og måske først mandag, men vi må håbe det bedste. De udgifter der bliver i den forbindelse, forventer jeg bliver betalt af vores forsikring, men jeg har ikke anmeldt noget på nuværende tidspunkt, da jeg først vil få et overblik over økonomien i den skade, der er opstået.
Hilsen Viggo |